Guide til adgang til Pelican Hillerød

1. Åbningstider og indtastning af kode

Når startdatoen på dit rum er startet, har du adgang til centeret fra kl. 05.30 – 24.00 hver dag - 365 dage om året.

For at komme ind, skal du indtaste den kode som du har fået tilsendt på mail. Koden er en 8 cifret kode, og skal indtastes på adgangsmaskinen til venstre for skydeporten.

Når du indtaster koden, er det vigtigt at du først trykker *(stjerne) – hele koden – og derefter # (firkant).

Se evt. vejledningen på skiltet under adgangsmaskinen, eller videoen ”Sådan indtaster du kode”.

2. Aflæsning/pålæsningsområde

Når du er kommet ind igennem skydeporten, er der 3 forskellige indgange, alt efter hvor dit rum ligger. Her kan du nemt køre din bil, trailer eller flyttebil ind så du er tæt på indgangen.

Ligger dit rum i den første bygning, er der 2 indgange. Den ene ligger lige til højre når ud kører ind. Den anden ligger nede for enden af bygningen.
Dit rum ligger i den første bygning hvis dit rumnummer er fra 1000 – 5000.

Ligger dit rum i den anden bygning, så finder du indgangen ved at køre rundt om den første bygning, og så ligger den til venstre for den første bygning bagved.
Dit rum ligger i den anden bygning hvis dit rumnummer er fra 6000 – 8000.

Ved alle indgange skal du indtaste din kode, for at komme ind.
Husk igen først at trykke *(stjerne) – hele koden – og derefter # (firkant). Koden er på 8 cifre.

3. Kundevogne

Når du kommer ind i aflæsningshallen, står der kundevogne som er gratis af benytte. Du skal blot bruge enten 10 kr., 20 kr. eller en vognmønt til at få vognene fri med.

Hjælp den næste kunde, og sæt venligst vognene tilbage igen, når du er færdig.

4. Oversigt – find dit rum

Ved alle indgange finder du en grundplan.

Den røde plet markerer hvor du står, og på oversigten skal du så finde dit rumnummer og derefter finde hen til det.

5. Tag dit rum i brug

Når du har fundet dit rum, er det meget vigtigt du dobbelttjekker at du står ved det rigtige rumnummer. For at finde dit rum, skal du sikre dig at du tager det rum som sidder tættest på det rumnummer(klistermærke), du har fået.

Åben rummet ved at skubbe metalskinnen der sidder på døren til højre, og døren kan åbnes. Inde i rummet ligger en velkomstpose klar til dig, hvori du finder en ny sikkerhedsgodkendt cylinderlås, med tilhørende nøgler til. Derudover ligger der et informationsbrev, som du meget gerne må læse igennem og gemme.

Du kan nu tage rummet i brug.

6. Sådan låser og åbner du rummet

Når rummet skal låses, skal du lukke døren og skubbe metalskinnen til venstre så langt du kan, så døren holdes lukket. Indsæt derefter cylinderlåsen i hullet til låsen på døren, og drej nøglen til venstre og tag nøglen ud – rummet er låst.

Hvis du har problemer med at sætte cylinderlåsen ind i døren
Der sidder 2 små prikker på cylinderlåsen. Hvis du holder cylinderlåsen så de to prikker er øverst, og lige ud for hinanden, så kan du nemt sætte låsen ind i hullet (se billede).

Se også videoen ”Sådan låser du rummet”.

For at åbne rummet igen
Sæt én af de medfølgende nøgler ind i cylinderlåsen og drej nøglen til højre, og hiv derefter cylinderen ud ad døren. Skub metalskinnen helt til højre, og døren kan nu åbnes.

Se også videoen ”Sådan åbner du rummet”.

7. Udgang

For at komme ud igen, skal du køre hele vejen rundt om bygningen hvor du igen finder en skydeport.

Til venstre for skydeporten er der igen en adgangsmaskine, hvor du kan indtaste din kode og køre ud.