Guide til adgang til Pelican Gladsaxe

1. Åbningstider og indtastning af kode

Når indflytningsdatoen på dit rum er startet, har du adgang til centeret fra kl. 05.30 – 24.00 hver dag - 365 dage om året.

For at komme ind i hallen, skal du indtaste den kode som du har fået tilsendt på mail. Koden er en 8 cifret kode, og skal indtastes på adgangsmaskinen som hænger på standeren, ud for parkeringspladserne i venstre side.
Når du indtaster koden, er det vigtigt at du først trykker *(stjerne) – hele koden – og derefter # (firkant).

Se evt. vejledningen på skiltet under adgangsmaskinen, eller videoen ”Sådan indtaster du kode”.

2. Aflæsning/pålæsningsområde

Her kan du nemt køre din bil, trailer eller flyttebil ind i vores aflæsnings- og pålæsningsområde. Du er der ved både tættere på indgangen, og kan læsse af i tørvejr.
Det er vigtigt at du først kører ind i hallen når trafiklyset er grønt.

Det er tilladt at parkere i max 1 time på de almindelige parkeringspladser, der er på vores område.

(OBS: der er ikke nogen tidsbegrænsning når du holder i aflæsnings- og pålæsningsområdet, så længe du læsser af eller på)

3. Kundevogne

Når du kommer ind i aflæsningshallen, står der kundevogne som er gratis af benytte. Du skal blot bruge enten 10 kr., 20 kr. eller en vognmønt til at få vognene fri med.

Hjælp den næste kunde, og sæt venligst vognene tilbage igen, når du er færdig.

4. Overblik over etager og adgang til elevator

For at åbne elevatoren, skal du igen indtaste din kode på adgangsmaskinen, som du finder mellem elevatorerne.
Husk igen først at trykke *(stjerne) – hele koden – og derefter # (firkant). Koden er på 8 cifre.
Derefter vil elevatoren åbne sig, og du kan gå ind og trykke på den etage du skal på.

Inde i elevatoren er der skilte med oversigt over hvor du finder rumnumrene, på de forskellige etager.
Find dit rumnummer frem, og se hvilken etage du skal på.
Til info:
Rum nr.: 1000 - 2999 og 5000 - 5499 er på 1.sal. (OBS: hvis dit rum ligger på 1. sal, kan du også benytte døren oppe af rampen, til højre for elevatoren)
Rum nr.: 3000 - 4999 og 6000 - 6199 er på -1.

5. Oversigt over etagen – find dit rum

Når du kommer op på etagen hvor dit rum er, finder du en oversigt over hele etagen på væggen udenfor elevatoren.

Den røde plet markerer hvor du står, og på oversigten skal du så finde dit rumnummer og derefter finde hen til det.

6. Tag dit rum i brug

Når du har fundet dit rum, er det meget vigtigt du dobbelttjekker at du står ved det rigtige rumnummer. For at finde dit rum, skal du sikre dig at du tager det rum som sidder tættest på det rumnummer(klistermærke), du har fået.

Åben rummet ved at skubbe metalskinnen der sidder på døren til højre, og døren kan åbnes. Inde i rummet ligger en velkomstpose klar til dig, hvori du finder en ny sikkerhedsgodkendt cylinderlås, med tilhørende nøgler til. Derudover ligger der et informationsbrev, som du meget gerne må læse igennem og gemme.

Du kan nu tage rummet i brug.

7. Sådan låser og åbner du rummet

Når rummet skal låses, skal du lukke døren/ rulle porten ned, og skubbe metalskinnen til venstre så langt du kan, så døren holdes lukket. Indsæt derefter cylinderlåsen i hullet til låsen på døren, og drej nøglen til venstre og tag nøglen ud – rummet er låst.

Hvis du har problemer med at sætte cylinderlåsen ind i døren
Der sidder 2 små prikker på cylinderlåsen. Hvis du holder cylinderlåsen så de to prikker er øverst, og lige ud for hinanden, så kan du nemt sætte låsen ind i hullet (se billede).

Se også videoen ”Sådan låser du rummet”.

For at åbne rummet igen
Sæt én af de medfølgende nøgler ind i cylinderlåsen og drej nøglen til højre, og hiv derefter cylinderen ud ad døren. Skub metalskinnen helt til højre, og døren kan nu åbnes.

Se også videoen ”Sådan åbner du rummet”.

8. Sådan kommer du ud fra aflæsningsområdet

I aflæsningshallen er der to porte, begge kan åbnes indefra.
Her taster du samme kode som du benyttede for at komme ind.
Husk igen først at trykke *(stjerne) – hele koden – og derefter # (firkant). Koden er på 8 cifre.

Den ene adgangsmaskine sidder på indersiden af porten hvor du kom ind.

Den anden hænger på væggen ovre ved den modsatte port.